• Haveforeningen består af 52 haver med en størrelse på omkring 400m².
• Haveforeningen ligger i Gladsaxe kommune på matr. nr. 5 a, c, e på adressen Klausdalsbrovej 275, 2860 Søborg
• Jorden ejes af Gladsaxe kommune og udlejes gennem Danmarks kolonihaveforbund til H/F Skrænten.
• Sæsonen følger dansk sommertid. Det er tilladt at bo fast i haveforeningen i sommertiden. Det er IKKE tilladt at bo fast i haveforeningen resten af året
• Kontortid er hver torsdag i sæsonen mellem kl. 17:30 og 18:00
• Kontoret er lukket på helligdage (Skærtorsdag & Kr. Himmelfartsdag)
• Vaske/bade mønter kan købes i kontortiden hver torsdag mellem kl.17:30 og 18:00
• Havelejen bliver opkrævet 4 gange om året, d. 1.januar, 1.april, 1.juli og 1.oktober.
• Det er tilladt at betale for hele sæsonen på engang, eller på anden måde forud. Det er derimod IKKE tilladt at betale for sent.
• Man kan betale via bank/posthus eller MobilePay. ( nummer 75891) Vi modtager IKKE Kontanter/check/dankort/kreditkort.
Anpartsselskabet "Kreds Administrationen" har overtaget den økonomiske regnskabsservice pr. 01/01-2025, og opkrævning via haveleje.
Derfor udsender de på foreningens vegne opkrævning via PBS.
Du vil herefter kunne sætte det til automatisk betaling og dermed ikke mere bruge FI-kort.
Hvis du ønsker at betale via bankoverførelse eller MobilePay er det også ok.
Det er derfor meget vigtig, at vi har den korrekte "vinter" adresse, da dens skal lægges ind i PBS systemet og i forbundetsregnskabsprogram.
Husk også at rette den når du flytter.
Skulle du finde at der er fejl i opkrævningen skal du kontakte kredsadministrationen.
• Et haveudvalg bestående af medlemmer fra bestyrelsen, vil i løbet af sæsonen komme på besøg i haverne for at give en venlig reminder og et smil, hvis der er lidt ukrudt i hækken.
• Vores fællesarealer vedligeholdes af foreningens medlemmer altså også dig.
• Arbejdsministeren indkalder til Fællesarbejde og socialt samvær nolge lørdage mellem kl. 9:00 og 12:00
• Der bliver uddelt en liste ved sæsonens begyndelse så alle er orienteret om hvilke dage de skal møde.
Når du klipper hæk eller beskærer træer og buske ud til vores fællesvej, er det vigtigt at huske følgende:
- Afstand til genbo MINDST 3 m. mellem hækken/anden beplantning.
- Fri bredde MINDST 4,2 m. i den fulde bredde. Bestyrelsen skal også sikre at brandbiler og ambulancer kan komme frit rundt. Kig også langs din hæk, om den flugter lige med dine naboers.
HUSK AT HOLDE FARTEN NEDE.
Hjælp venligst med at få gæster, postbude, pizzabude osv. til også at overholde fartgrænsen.
Bestyrelsen minderom: ordensreglernes punkt m24: Al kørsel skal foregå under størst mulig hensyn, og MAX hastigheden på 15 km/t skal overholdes.
Læs også vedtægterne § 8. stk. 3: Hvis hastighedsbegrænsningen og ensretningen ikke overholdes, kan dit lejemål i haveforeningen opsiges.
Lastbiler og lignde i haveforeningen:
Det forekommer af og til, at en lastvogn skal læsse vare af til en af haverne. MEN køretøjer over 3 tons kan ikke passere forbi/igennem svinget ved have 27 (26-29)
Midt i svinget står en 10 meter dyb pumpebrønd, der pumper foreningens kloakvand ud til kommunen.
Det bedste er aflæsning på den store P-plads hvis muligt.
Kørsel til have 1-17 og 38-48 via vej 1 - Bak ind eller ud.
Kørsel til have 18-26 og 49-50 via vej 1 til flagstang og vej 2 til den enkelte have - samme vej ud igen.
Der bakkes mindst 2 x kørsel til have 28-32 og 51-52 og der bakkes ned af vej 2.
Som de fleste ved er det ikke lovligt at have adresse i kolonihaveforeningen hele året.
Du kan lovligt have adressen i haveforeningen fra sommertid start til sommertid slut. Når vi går tilbage til Dansk normaltid, skal du have en såkaldt vinteradresse et andet sted.
Ligeledes er det meget vigtigt at vi har din korrekte helårs adresse, den bruger Kredsadministrationen til udsendelse af opkrævninger for os.
Så tjek alt er i orden.
Du kan gennem haveforeningen få en indboforsikring der sækker brand, indbrud, skader o.a ligesom alle andre indboforsikringer.
Alle der har tilmeldt sig til forsikringer igennem kolonihaveforbundet, er tilmeldt. Er du i tvivl, så spørg endeligt kasseren.
Hvis andre skulle være interesseret i at være med, så kan vi fortælle at forsikringen i år koster kr. 2.150,- for 01/04-26 til 31/03-27.
Du kan få en kopi af den fælles police og betingelserne, samt vejledning til hvordan skader meldes.
Skulle der herefter opstå spørgsmål, vil kasseren forsøge at svare på dem, eller bringe dem videre til forbundet/forsikringsselskabet.
Er di ikke en del af den fælles forsikring, lægger bestyrelsen op til at du en gang om året skal aflevere en kopi af dokumentation for at du har en brandforsikring.
260804amb